onsdag den 17. juni 2009

Sikker nethandel

Jeg sidder lige og stener over nogle gamle afsnit fra DR's program Kontant, så bl.a. et omkring sikker nethandel, hvilket jo er ganske interessant når nu der handles en del via netbutikker.
Det er en jungle, men som regel kan de mere suspekte netbutikker hurtigt sorteres fra, men synes nu alligevel jeg lige ville videregive et af de gode råd, nemlig altid at betale med kreditkort, da man altid kan få banken til at tilbagebetale pengene hvis man enten ikke modtager varen eller varen ikke er som forventet.

Kontant linker yderligere til et ret godt browserværktøj: trustpilot.dk
Værktøjet er gratis og installeres i browseren. Når man besøger en netbutik kan man så på et lille icon i browseren se hvilken vurdering den pågældende netbutik har fået.

Jeg testede trustpilot på H&M's netbutik, og undrede mig over at butikken havde en orange vurdering (altså en knap så god vurdering). Ved at klikke på iconet bliver jeg sendt ind til en forklaring på hvorfor H&M's netbutik får så dårlig en vurdering.
Vurderingen gives ud fra forbrugeres anmeldelse af netbutikken, mediernes vurdering og om butikken er sortlistet.
H&M's netbutik får en ret dårlig vurdering alene ud fra forbrugernes anmeldelser, som alle kan læses -de utilfredse bemærkninger drejer sig primært om kundeservice, leveringstid og det faktum at H&M ikke sender varer medmindre man køber for mere end 198,- (hvilket også gælder restforsendelser).

Jeg vil nu ikke være nervøs ved at benytte H&M's netbutik, da jeg vil gå ud fra at for meget dårlig omtale er dårligt for kædens omdømme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar