tirsdag den 23. juni 2009

Alt i Denim

Jeg er desværre for mange mange år siden blevet denim-forskrækket, faktisk for så mange år siden at det næsten er fjollet at forskrækkelsen stadig sidder i mig. Men det er vel hvad der sker når man i sine meget tidlige teenage-år desperat forsøger at ligne de andre piger og derfor nødvendigvis må iføre sig både jakke, skjorte og bukser i denim. Desværre var der dengang både kartoffelkur og de sidste bølger af en økonomisk nedtur, hvilket selvfølgelig betød at mine jeans, jakke etc. måtte købes på tilbud eller i Bilka -og derfor blev det altså måske nok til denim, men bare slet ikke til de rigtige mærker. Endelig en dag fik jeg mig et par Levi´s jeans, men fordi de havde været på udsalg, var det selvfølgelig i et forkert snit.

I et forsøg på at komme mig over min forskrækkelse har jeg besluttet at lave en post udelukkende med Denim, og uden et eneste par jeans!

Photobucket Photobucket

Og jeg tror det har virket... lidt...
For jeg synes faktisk at de fleste ting på billedet er ret fine, body'en og en af kjolerne kunne jeg måske godt se mig selv i... så er spørgsmålet om jeg tør købe et stykke beklædning i denim, der ikke er jeans?!

Tøjet er fra Oasis, farfetch, Topshop, Dorothy Perkins, Republic mfl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar