torsdag den 25. juni 2009

Efter en lang dag...


...er det rart med et godt langt bad til fødderne, specielt hvis man har vandret rundt på støvede gader i timevis.

I stedet for fodbadesalt kan man slå to fluer med et smæk og bade fødderne i pebermynte, og så kan man jo også lige lave sig selv en kop dampende pebermynte the.

Pebermyntens indhold af æteriske olier har en rigtig god effekt på ømme muskler, og som the har den en beroligende effekt på maven, foruden at forebygge forkølelse. Og så er planten jo utroligt smuk at have i sin have eller i en krukke på terressen eller altanen.

Perbermyntefodbad:
1 spsk tørrede pebermynte blade til 1 liter kogende vand.

Pebermynte the:
1 themål tørrede pebermynte blade til 1 kop kogende vand.


Har man lyst til at prøve krafter med at fremstille egne cremer og salver, kommer her opskriften på en god fodsalve.

Fodsalve:
2g bivoks
30g lanolin
30ml hyperikum olie (går også under navnet prikbladet perikon)

Bivoksen smeltes i en gryde og derefter tilsættes lanolin.
Tilsæt hyperikumolien og rør godt sammen.
Hæld salven på en krukke og lad den stivne.


Salven er særdeles god til fødderne, men kan også bruges til tørre læber, solskoldning og forkølelsessår. Desværre lugter salven lidt af får (pga lanolinen) så jeg bruger den kun til fødderne.

Bivoks kan fås i de fleste matas forretninger, lanolin og hyperikum olie i de fleste helsekost butikker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar