søndag den 21. juni 2009

Indretning // bohême

Jeg sad lige og prøvede at finde inspiration til indretning. Der er ikke så frygtelig længe til jeg skal flytte ind hos min kæreste - og det er noget radikalt andet at indrette en 4'er end et kollegieværelse må jeg sande. Jeg troede, at flere rum bare betød mere plads til flere fine ting, men nej(!)... for nu er der jo også en dreng involveret. En dreng der har sin helt egen særlige smag (a la jagthytte/Kvium/tech-nørderier). De eneste farver, vi kan blive enige om er støvet grøn, creme og brun - jeg er simpelthen nødt til at komme op med nogle alternativer.

I dén ånd, fandt jeg frem til disse lidt overlæssede bohême looks med masser af støvede farver og små finurligheder:

Photobucket

Billederne er hapset fra The Selby

Chanel - Jade

Så er det annonceret hvornår Chanels fine Jade-neglelak - som vi tidl omtalte her(!) - rammer forretningerne: i oktober kan den endelig komme på mine (og min medbloggers) negle *yay!*

lørdag den 20. juni 2009

Armbånd // DIY

Rundt omkring i forskellige blogs er der efterhånden mange gange blevet linket til følgende to steder: Brooklyn Thread og Mae Bee og det er klart, for det er nogle enormt fine armbånd de sælger...

Jeg blev så inspireret at jeg nær har startet en hel produktion af armbånd :\ Det er så hyggeligt at sidde og lytte til p1 mens man fletter, binder knuder og vælger perler ud til fine armbånd og så er det et ret nemt og ligetil DIY-projekt.

Photobucket

Til de helt simple armbånd bruger jeg broderegarn/amagergarn og små perler eller mellemled fra Panduro eller Bead House. Lukningen har jeg ikke helt luret, men det fungerer fint med en lidt større perle eller et vedhæng som trækkes igennem en løkke.

Photobucket

Makramé armbånd er lidt mere tricky og jeg tror jeg lagde ud med et liiidt mere nørklet projekt mht. rose-armbåndet, så det kan godt tænkes det bliver lavet om igen -er ikke helt glad for lukningen. Til gengæld er jeg ret godt tilfreds med det flettede armbånd med nøgle-vedhænget, lukningen ser lidt "pjusket" ud, men det fungerer rigtigt fint når det kommer på. Armbåndene er ret tynde og fine i det fordi der igen er brugt broderegarn/amagergarn.

Photobucket

Her er der brugt voksperler og forskellige glas/metal perler. Perlerne er trukket på elastiksnor for nemhedens skyld og det ses ikke når de er på.

Jeg kunne nu også godt tænke mig et par (eller mange) af de armbånd Brooklyn Thread og Mae Bee har til salg...

Påklædningsdukken

Lige et hurtigt billede af gårdagens outfit. Det blev en stille og rolig fredag i godt selvskab på Vesterbro, selvom jeg da gerne ville have været en tur omkring Parken for at se AC/DC... det var desværre fløjet helt hen over hovedet på mig at de var i Danmark, så ingen billetter til mig *suk suk*. Nå men min fredag aften forløb dog ganske hyggeligt med veninde sludder over et par øl.

Vel hjemme fik jeg lige snappet et foto med hjælp fra mit kære endnu-ikke-pudsede spejl:

Photobucket
Tørklæde: lånt af min mor, trøje: Nørgaard, vest: H&M, jeans: H&M, sko: Bianco

Halskæden er egen kreation og består ganske simpelt af 3 gennemsigtige glasperler trukket på en støvet grøn tråd, hver perle er adskildt af en knude, så de ikke rasler rundt når man har den på.

fredag den 19. juni 2009

Vintageshopping - online

Jeg kan næsten bedst lide at shoppe vintage på nettet fremfor i butikker - jeg blir så forvirret fordi der er så mange ting, der tit er ret uorganiseret i de rigtige butikker.. det problem opstår ikke online :)
Her er et lille udpluk fra en anden vintagebutik, jeg tit slå vejen forbi Morfars Moustache: - jeg har opdelt det lidt i forskellig stil hhv foroven og forneden.

Photobucket

De har virkelig mange fine ting.. og jeg var så heldig at hapse dette armbånd, som gerne skulle komme med posten en af dagene :)

Photobucket

Find siden her!

Fortune cookie & golden tassle

Idéen med altid at kunne have en fortune cookie på sig er så fin - og armbåndet, ja det er til os der elsker at ringle ;)

PhotobucketPhotobucket

Fra Elsa Chela's shop på etsy, armbånd og halskæde: 18$ pr. stk.

Påklædningsdukken // på udsalg

Grundet en seriøst stressende deadline var jeg tvunget til at vente med udsalgsjagten til idag... Desværre synes jeg ikke rigtig, der var helt så mange ting jeg ikke kunne leve uden, som jeg havde forestillet mig - desværre for mig, nok meget godt for mit visa.
Jeg fik dog købt lidt. Udover at stocke up på nylons, hårprodukter etc kom jeg hjem med en kjole, et par solbriller, neglelak og halskæde.
Jeg prøvede kjolen til lidt forskelligt - desværre lykkedes det mig ikke at få et ordentligt billede af den (mit cam er dysfunktionelt for tiden, så jeg må nøjes med mobil-cam'et), men den har to lommer foran forneden og korte pufærmer.
Hverdagslooks:

Photobucket

Neglelak: Clarins, Solbriller & halskæde: H&M, Lyse ballerinaer: Zara, Blomstret tørklæde: Masai, beige og grå cardi: H&M, vintagebælte og div perlekæder. *staying on budget!*

torsdag den 18. juni 2009

Påklædningsdukken

Så dukkede solen alligevel frem hen på eftermiddagen, så jeg smider nok snart mine jeans til fordel for noget mere let, men det så godt nok mørkt ud i formiddags, rengvejrsmørkt ud -måske jeg skulle begynde at tjekke dagens vejr, der må være en add-on man kan lægge på sit skrivebord...

Så fordi det så ud til regn blev dagens outfit lidt tungt i det.
Photobucket

Og jeg ser spejlet trænger til en pusning -igen- hvor kommer alt det snavs hele tiden fra?

T-shirten er fra jinx.com -en lækker side for nørder, eller os med hang til nørder(-i) hehe. Hvorom alting er, så kan man finde nogle ret lækre t-shirts derinde engang imellem...

Drømmer // inspiration

Fordi det i dag er en grå dag hvor regnen lurer lige om hjørnet, så må man gerne drømme om et lækkert outfit -uden at overveje prisen...

Ugle t-shirt

Jeg synes den ugle t-shirt er sååååå fin og jakken er bare for nice!
*drømme drømme*

onsdag den 17. juni 2009

Sikker nethandel

Jeg sidder lige og stener over nogle gamle afsnit fra DR's program Kontant, så bl.a. et omkring sikker nethandel, hvilket jo er ganske interessant når nu der handles en del via netbutikker.
Det er en jungle, men som regel kan de mere suspekte netbutikker hurtigt sorteres fra, men synes nu alligevel jeg lige ville videregive et af de gode råd, nemlig altid at betale med kreditkort, da man altid kan få banken til at tilbagebetale pengene hvis man enten ikke modtager varen eller varen ikke er som forventet.

Kontant linker yderligere til et ret godt browserværktøj: trustpilot.dk
Værktøjet er gratis og installeres i browseren. Når man besøger en netbutik kan man så på et lille icon i browseren se hvilken vurdering den pågældende netbutik har fået.

Jeg testede trustpilot på H&M's netbutik, og undrede mig over at butikken havde en orange vurdering (altså en knap så god vurdering). Ved at klikke på iconet bliver jeg sendt ind til en forklaring på hvorfor H&M's netbutik får så dårlig en vurdering.
Vurderingen gives ud fra forbrugeres anmeldelse af netbutikken, mediernes vurdering og om butikken er sortlistet.
H&M's netbutik får en ret dårlig vurdering alene ud fra forbrugernes anmeldelser, som alle kan læses -de utilfredse bemærkninger drejer sig primært om kundeservice, leveringstid og det faktum at H&M ikke sender varer medmindre man køber for mere end 198,- (hvilket også gælder restforsendelser).

Jeg vil nu ikke være nervøs ved at benytte H&M's netbutik, da jeg vil gå ud fra at for meget dårlig omtale er dårligt for kædens omdømme.